Shirin Neshat
Turbulent
10.09.09 - 07.11.09
Hovedværk af Shirin Neshat
FAURSCHOU CPH viser den iransk-amerikanske video- og filmkunstner Shirin Neshat. "Turbulent" fra 1998, er filmen som for alvor gav hende et internationalt gennembrud og Den Gyldne Løve ved Venedig Biennalen i 1999. Filmen der er blandt Shirin Neshats stærkeste værker, er yderligere aktualiseret af den folkelige uro, "Den grønne revolution", som har fundet sted i Iran efter valget i juni. Filmen synes væsentlig i denne sammenhæng, idet den i høj grad handler om friheden til at tale og udtrykke sig frit.
Flertydige billeder af Islam
Shirin Neshat har siden starten af 1990’erne, og med stigende international anerkendelse, skildret temaer indenfor arabisk kultur og Islam i sine sort/hvide fotografier og videoinstallationer, hvor især den iranske kvindes situation i det præstestyrede land har været i fokus. Shirin Neshat er bosat i New York, og som exil-iraner er hun i en særlig position til at beskrive den iranske kultur både indefra og udefra, og dette dobbelte blik, præger hendes værker, som ikke tager direkte stilling for eller imod, men som inddrager persisk sprog, historie og kultur i stærkt forførende og foruroligende billeder.
Frihed og undertrykkelse
”Turbulent” er en video i to spor som projiceres op overfor hinanden således at beskueren placeres i midten af rummet. Det er et typisk greb for Shirin Neshat at dele filmen op i to skærme, således at den dualitet, som præger hendes værker - her forholdet mellem mand og kvinde, sang og tavshed, frihed og undertrykkelse - understreges, og yderligere forstærkes af at filmen er i sort/hvid.
På den ene væg præsenteres vi for en mand på en scene i en fyldt og oplyst koncertsal, hvor publikum udelukkende udgøres af mænd. På den modsatte væg, en kvinde iført sort chador, stående alene på den samme scene, nu foran en fuldstændig tom og mørk sal. Han synger henført på farsi en smuk Iransk kærlighedssang med tekst fra det trettende århundrede. Da han er færdig og har modtaget sin applaus, begynder kvinden som er tilsløret, og som vi først kun ser bagfra, nu at mumle en serie dybe lyde ud i det tomme rum. Det er ikke sang, men en meget kraftfuld og foruroligende brug af stemmen. Hun står alene og isoleret i koncertsalen.
Teokratisk styre
Filmen lader sig se som en kommentar til forskellen mellem mænd og kvinder i Iran, hvor kvinder f.eks. ikke må synge i offentlige rum. Kvindens rolle ændrede sig dramatisk efter den Islamiske Revolution i Iran i 1979, hvor kvinder som før havde levet som i Vesten, nu blev chador-klædte og begrænsede i det offentlige rum. Dette teokratiske styre er fortsat ved magten, men med de informationer vi får fra Iran i dag – dels gennem medierne – men også gennem Youtube og Facebook, ser det ud til, at der efter valget er startet en bevægelse i befolkningen, som stiller nye krav om frihed og demokrati.
Politisk engagement
Shirin Neshat og hendes mand Shoja Azari, som i øvrigt er den mandlige sanger i filmen, er blandt de 6 millioner exil-Iranere, som er blevet tvangsfordrevet og som ikke kan – eller som ikke tør risikere at tage hjem, og som nu følger udviklingen i deres hjemland via nettet, mobiltelefoner og medierne - begge med et aktivt politisk engagement.
Der er mange links på nettet – her interview med Shirin Neshat og hendes mand.
www.youtube.com/watch?v=vXzt9Jcxnis
www.youtube.com/watch?v=TL5jxyUF5CI&feature=related
Women without Men - Feature film
Aktuelt er Shirin Neshat blevet inviteret til Filmfestivalerne i Venedig og i Toronto her i september, hvor hendes feature film ”Women without Men” vil blive vist for første gang. Det er en ombearbejdning af hendes video-serie af samme navn, som bl.a. blev vist i vinter i Faurschou Beijing og set af 40.000 besøgende. Det er hendes debut som spillefilms-instruktør.