Georg Baselitz, Louise Bourgeois, Peter Doig, Asger Jorn, Per Kirkeby, Bjarne Melgaard, Edvard Munch, Alice Neel & Erik Parker
Edvard Munch: Tribute and inspiration
20.11.08 - 28.02.09
Med anledning i af udgivelsen af Edvard Munch Catalogue Raisonné, vil Faurschou CPH fejre Edvard Munch.
”Edvard Munch - Tribute and Inspiration” er en udstilling som sætter fokus på den store inspirationskilde som Edvard Munch har været og fortsat er i den internationale samtidskunst i dag.
Med udstillingen “Edvard Munch - Tribute and Inspiration” kommer Munch i selskab med internationalt anerkendte samtidskunstnere, hvis værker alle kongenialt med Munchs omhandler eksistentielle erfaringer: Georg Baselitz, Louise Bourgeois, Peter Doig, Asger Jorn, Per Kirkeby, Bjarne Melgaard, Alice Neel og Erik Parker.
Munch brugte i høj grad oplevelser fra sit eget privatliv som udgangspunkt for sine værker, og hans stadige aktualitet og den store interesse for hans værker viser, at hans maleri udtrykker - ikke bare modernitetens erfaringer – men universelt menneskelige og eksistentielle erfaringer, som stadig udgør grundlaget for vores liv i dag.
Der er i virkeligheden relativt få motiver i Munchs værk. Han malede landskaber og by-scenarier, med eller uden figuration, og figurer i interiører. Ikke desto mindre maler han livet som en frise af fødsel, sygdom og død; forførelse, kærlighed og smerte; ungdom, modenhed og alderdom; den umulige tosomhed, jalousi, og den eksistentielle ensomhed.
Det er derfor også karakteristisk, at Munchs malerier ikke bare fremstiller et scenarie – en episk fortælling. Ingen penselstrøg er som Munchs så ladet med så megen betydning: Hastige, lette, præcise, og prægnante. Det hele bliver symbolsk og ekspressivt. Selv når et landskab er mennesketomt fremstår det befolket, og indre og ydre er ofte symbolsk sammenkædet.
Munch maler til vores følelser. Alle der har prøvet at komme ind i et rum med Munchs malerier har mærket den fysiske og følelsesmæssige påvirkning, der udstråler fra hans værk - smerten, melankolien, skønheden, ensomheden, og det stærke nærvær af maleren.
Udstillingen i Faurschou CPH sætter malerier af Edvard Munch ved siden af flere generationer af samtidskunstnere i slægtskab med Munch. Der bliver citeret, re-mixet, gentaget tema’er, der bruges erfaringer, passion og smerte fra eget liv og der fremvises mentale landskaber i ekspressiv samklang med Munchs.
I dag er det svært at forstå den kritik der haglede ned over Munch i begyndelsen af hans karriere, særligt i den norske presse. Hver gang han udstillede blev han hånet for ikke at kunne male, at det så sjasket og ufærdigt ud, og for at han ikke brugte nok maling. I dag beundrer mange af hans kolleger ham netop for hans teknik, han brugte kun lige præcis den maling, der var nødvendig, han vidste præcis, hvad han gjorde fra starten, og han blev ved med at gøre hvad han ville, kompromisløst.
I de senere år har Munch haft store solo udstillinger på nogle af verdens vigtigste museer: MoMA (New York), Fondation Beyeler (Basel), National Museum of Western Art (Tokyo), Albertina (Wien), og ikke mindst Munch-museet (Oslo) som er aktuel med en udstillingen ”Munch bliver Munch” om hans unge år.