David Salle
10.01.08 - 29.03.08
Galleri Faurschou åbner det nye år med helt nye værker af den amerikanske maler David Salle, der siden 1980’erne internationalt har været kendt for sine store figurative billeder, som eklektisk sammenstiller forskellige billedfragmenter og objekter.
Med citater fra kunsthistorien, reklamer, film, erotica, tegneserier, eller Salles egne sort-hvide fotografier, skaber han komplekse, collagelignende kompositioner. Det kan synes overvældende, hvis ikke det var for den rytme eller struktur, som styrer de tilsyneladende tilfældigt sammensatte billedbetydninger. Det kan være figurer eller objekter, der går igen, det kan være gennem styrende greb som firkantede indramninger af motiver, eller ved at sætte flere lærreder sammen.
I de nye billeder arbejder Salle med perspektivet. I flere af værkerne er motivet presset sammen, eller trukket ud, som i et spejlkabinet, eller ligefrem hvirvlet rundt i en centrifugal hvirvel. En kvindefigur malet i sort-hvide nuancer er sat sammen med en stærktfarvet manga-figur, som synes kastet ind i en turbine, for hele tegningen er vredet ind mod hvirvlens midte, hvor beskuerens blik også trækkes hen.
Salle har malet disse ”Vortex-paintings” de senere år og de tager udgangspunkt i en kvindefigur, enten fra hans tidligere malerier og fotografier – eller som her fra en manga-tegneserie. Måske inspirationen er kommet fra hans barndoms opvækst i det flade amerikanske landskab i Kansas, som ofte rammes af tornadoer, i hvert fald hvirvles alt i billedfladen med rundt, som i en psykedelisk udvidelse af bevidstheden – eller som et forsøg på at illustrere den måde vores bevidsthed strukturerer hverdagens malstrøm af informationer.
Salles billeder er lige til at aflæse og samtidig slet ikke til at forstå. I et næsten barokt billedplan svæver flyvemaskiner, konkylier, en hat, en tom kvindebluse eller en porcelæns-kop rundt i billederne som i en gestus til både dadaisme (Man Ray), surrealisme (Magritte), men også popkunst (James Rosenquist), hvor tilfældige møder af objekter fra forskellige og uforudsete sammenhænge skaber uforudsete reaktioner.
For David Salle er det denne sammenkædning af ting, der skaber poesien, og billedets syntaks er hos Salle ofte ligeså struktureret som et vers.
I sine tidlige værker var det gerne andres billeder han inddrog i sine lærreder, nu er hans maleri i højere grad båret af hans egen personlige ikonografi. Salle er ofte blevet rost for sin tekniske ekvilibrisme – men en anden vigtig og måske lidt overset kvalitet ved Salles malerier er ikke mindst hans farveholdning, som er lige så gennemarbejdet og lige så vigtig en del af billederne som figurationen.