Galleri Faurschou

Christian Lemmerz, Mark Tansey, Per Kirkeby, Mark Quinn, Jenny Saville, Bruce nauman & Carl pope
Solutus
21.09.00 - 11.11.00

7 UBUNDNE SJÆLE.

Udstillingen SOLUTUS med værker af Per Kirkeby, Christian Lemmerz, Bruce Nauman, Carl Pope, Marc Quinn, Jenny Saville og Mark Tansey kan ses i Galleri Faurschou.
Solutus kommer af latin; frihed, og betyder i denne bøjning fri, ubunden sjæl, selvstændig.
Hvor modernismen var præget af store dogmatiske ismer, bød 90'erne på en pluralistisk kunstscene, hvor maleri, kropsvæsker og marmor på lige fod med fotografi og internet var medier, der indeholdt potentiale for kunstnerisk udfoldelse. Denne frihed, kunstens frie rum, var dog ikke ny, men strækker sig helt tilbage til tresserne. Siden tresserne har kunstkritikken prøvet at fastholde kunsten i egentlige dogmer eller troen/håbet på, at et nyt dogme lå lige rundt om hjørnet.
Det mest interessante ved 90'erne er måske, at kritikken opdagede, at kunstens spillerum er som et klaver med mange tangenter. Alt er tilladt. Der opstod en ligeværdighed mellem materialer, og kunstnerne arbejder samtidigt i mange medier. På vej ind i det nye årti er det som om, at der med friheden og det medfølgende overudbud af kunstneriske udskejelser, naturligt stilles krav til fordybelse, indhold og kvalitet.

Værkerne, der vises på Galleri Faurschou, kendetegnes af kunstnernes absolutte frihed til at udtrykke sig gennem forskellige materialer og med et vidt forskelligt indhold. På udstillingen møder vi kunstnere, som allerede var markante i 60'erne, 70'erne og 80'erne, ligesom vi møder kunstnere, der dukkede op på kunstscenen i 90'erne, og en enkelt som har haft sin entre her i år 2000. Karakteristisk for Galleri Faurschou er det valgt at sætte værket i centrum, hvilket giver publikum en mulighed for at se fremragende værker af særdeles betydelige kunstnere.


Udstillingen kan ses af pressen fra onsdag d. 20 september

Fernisering torsdag d. 21. september kl. 17.00-19.00.


Udstillingen kan ses i Galleri Faurschou
21. september til 11. november 2000

Åbningstider.:
tirsdag til fredag kl. 11.00 - 18.00
lørdag kl. 11.00 - 14.00