Bjarne Melgaard
nothing special
12.09.02 - 02.11.02
Titlen på Bjarne Melgaards første seperatudstilling i Galleri Faurschou, Nothing Special, er et bevidst 'understatement' - en ironisk, humoristisk kommentar til samtidskunstscenen, som ifølge Bjarne Melgaard, bliver mere og mere prætentiøs; hvor mega-udstillinger med teoritunge kuratoriske temaer er blevet normen, og hvor man i en uendelig jagt på "det nye" fremhæver selv helt unge kunstnere til at være "noget særligt".
Men titlen Nothing Special indikerer ikke mindst, at Bjarne Melgaard med denne udstilling har ønsket at arbejde ud fra en mere poetisk indfaldsvinkel, hvor maleriet, tegningen, farven og fortællingen er i centrum, efter at han i en række udstillinger især har arbejdet med foto, video, skulptur og performance og hvor han har taget kunstnerisk udgangspunkt i den meget sorte norske Black Metal musikkultur og den homofile S/M scene.
Til udstillingen vil Bjarne Melgaard i sin karakteristisk ekspressionistiske og meget personlige stil, inddrage hele gallerirummet i en total installation. Nothing Special vil bl.a. bestå af en serie nye tegninger "Chemical Diary", en række tegninger overført til plastbannere, og en stribe nye malerier. Eller det vil sige - ikke alle malerierne er helt nye, faktisk er nogle af dem allerede malet tilbage i 1997, hvor de blev vist på udstillinger i både Scandinavien og Europa. Men under sit ophold i København denne sommer har Melgaard fået værkerne hertil og har som noget nyt, for at afprøve sit aktuelle ståsted, genoptaget arbejdet med dem, malet ovenpå dem - enten for at videreføre et tema - eller for at give dem et helt nyt udtryk.
Kendere af Bjarne Melgaards værker vil givet kunne se en vending i hans arbejde: Vi er langt fra de sortmalede vægge, den gotiske stemning, den iscenesatte ildspåsættelse og blodfyldte selvmords-performance, som karakteriserede hans samarbejde med trommeslageren Frost fra Black Metal gruppen Satyricon.
Men selvom maleriet, tegningen og farverne er i centrum i Nothing Special vil mødet med Bjarne Melgaard nok stadig blive lidt af et stød i mellemgulvet for folk som ikke kender hans værker; temaer som død, selvmord, homosexuel sado-masochisme, eskapisme, subkulturer, narko, forbrug, vold og eksistentiel ensomhed, er de grundlæggende parametre i Bjarne Melgaards undersøgelse af forskellige former for maskulin identitet.
"Chemical Diary", en serie pasteltegninger med tekst skrevet ind over, er en fiktiv fortælling, som Bjarne Melgaard også udgiver i bogform til efteråret, og som henter inspiration fra forfattere som Benjamin Weissman, Robert James Baker og Stephen Spender.
I disse tegninger følger vi hovedpersonen Tiger, der færdes i et homosexuelt S/M miljø, hvor der eksperimenteres med speed, bondage og gruppesex af voldsom karakter. Alternativet til disse hårde fyre er de overfladiske 'Gym Queens', som søger identitet i at forme og bygge deres kroppe med vægttræning og anabolske stereoider.
"Chemical Diary" er Tigers fortælling om sine hallucinerede oplevelser ind og ud af disse miljøer, og vi er nået til "Part 4 = Recovery" - et vendepunkt i hans liv, hvor han er blevet "clean" og nu reflekterer over, hvad misbruget har kostet ham både økonomisk og følelsesmæssigt, og hvor han forsigtigt fremlægger sine drømme for fremtiden: at livet kunne være som i et Hockney maleri.
Ikke en ligegyldig henvisning - for bag Hockneys blå swimmingpools og enorme millionærvillaer finder vi netop den kulde og sociale ensomhed, som Melgaard beskriver i flere af sine værker. "You are my sunken Beach" står der på det største af de semitransparente bannere, som hænger i flere lag i galleriet. De består af både tegninger, detaljer fra tegninger, egne tekster og trykt tekst hentet fra S/M- og dance club-flyers, som er blevet dekonstrueret via et computerprogram til det næsten abstrakte, hvilket understøtter den tematiske "coldness" som bannernes heftige patelfarver er i så stærk kontrast til.
Både malerierne og tegningerne opererer med disse frapperende modsætninger: Kontrasten mellem den bløde ekspressionistiske blyantsstreg og de sexuelle udfoldelser i figurationen; sammenstillingen mellem et Olivia Newton John vers fyldt med popmusikkens kærlighedsklichéer og tegningen af den blødende nøgne mandekrop iført bondage-hætte. Det er netop sådanne sammenstød, der er med til at gøre Bjarne Melgaards arbejde grænseoverskridende. Men også det forhold at teksterne, som det ofte er tilfældet i hans installationer, har dagbogskarakter og er skrevet i jeg-form, hvilket er med til at give hans værker en privathed, der let påvirker beskueren og giver os lejlighed til at fundere over, hvor meget i denne fiktion, der er baseret på Bjarne Melgaards eget livs realiteter.
Melgaards undersøgelser af identitet og af hvordan identitet konstrueres tager udgangspunkt i egne erfaringer, men stiller også spørgsmål, som trænger dybt ind i problemområder, der er marginaliseret af samfundet. I udstillingen Nothing Special er det bl.a. det underbelyste problemfelt, som handler om unges misbrug af stereoider og hele den kemiske industris udbud af produkter, der gør det muligt at forandre vores krop med hormoner og andre kemikalier, der er i fokus. Det er dog hverken private udleveringer eller sociologiske studier med indbyggede svar han udfører. I stedet afslører han gang på gang sig selv som en deltager, én som der både er indenfor og udenfor, en der er involveret og observerende.
Der afholdes fernisering i galleriet torsdag den 12. september ml. kl. 17.00 - 19.00
Pressen er velkommen allerede fra kl. 13.00.
Galleri Faurschou har åbent tirsdag-fredag fra 11.00 - 18.00,
lørdag fra 11.00 - 14.00.