Pablo Picasso
Late Works. Paintings and drawings.
21.11.02 - 01.02.03
Pablo Picassos sene arbejder er præget af den styrke, vitalitet og frihed som alderen, erfaringen og den tekniske suverænitet kan bibringe. Galleri Faurschou har til denne udstilling samlet en række arbejder på papir og enkelte malerier, der tilsammen kan give et indtryk af, hvad der er på spil hos den sene Picasso.
I Picassos sene arbejder, de værker han lavede efter 1963-64, afløses hans karakteristiske, kubistiske streg for alvor af en blødere og friere gengivelse af (og hengivelse til) kvindens runde former. Hans figurer forenkles til det næsten arketypiske: Det er maleren og hans model; den nøgne kvinde - liggende eller siddende - men også parret, kysset, piberygeren, fløjtespilleren og gamlingene han portrætterer. Han koncentrerer sig kort sagt om det væsentligste: kvinden, kærligheden og "den menneskelige komedie".
Ikke at disse motiver i sig selv er noget nyt; Picasso var allerede da kvindemaleren par excellence; ingen anden maler har bedrevet så indgående studier af kvinden, enten som fantasme eller i virkelighedens kompleksitet: kvinden som Alma Mater, som den antikke gudinde, den grædende kvinde, den hysteriske, den runde, den slanke, den frugtbare moder eller den lokkende kurtisane.
Det afgørende nye ved Picassos sene værk er den forenklede måde han gør det på, hvor to karakteristika gør sig gældende samtidigt - på den ene side tendensen til at forenkle; hans billeder bliver næsten piktogramagtige med et fast inventar af tegn - på den anden side tendensen i retning af et mere materialebetonet maleri, hvor farven er smurt på i et tykt lag, og hvor der er tydelige spor af de hurtige og ofte grove penselstrøg.
Det slående karakteristika ved Picassos sene periode er uden tvivl vitaliteten - som ikke mindst konkret udmønter sig i en enorm produktion af værker. I det sidste tiår malede han med en intensitet og hastighed som aldrig før, som om han på denne måde kunne holde døden på afstand: "Jeg har mindre og mindre tid - og mere og mere at sige", som Picasso selv udtrykte det.
Det er som om jo tættere Picasso rykker på den uundgåelige afslutning, jo flere grænser flytter han også for sig selv, og hans billeder er præget af et kunstnerisk opsving, som for alvor udlever det erotiske. Vitaliteten ligefrem strømmer ud af hans billeder, som strutter af liv og lyst; aldrig har han brugt så stærke farver og aldrig har han behersket sin teknik så suverænt.
Udstillingen er åben for pressen fra tirsdag den 19. november kl. 13.00.
Der afholdes fernisering i galleriet torsdag den 21. november ml. kl. 17.00 - 19.00.
Udstillingsperiode: 21. november 2002 - 25. januar 2003.
Galleri Faurschou har åbent tirsdag-fredag fra 11.00 - 18.00, lørdag fra 11.00 - 14.00.